Logo
Banner_Vil du have en plads_2000x500.jpg
Vil du have en plads_u_knap_600x400.jpg

Få noget at skulle ha’ sagt i Coops landsråd

Det er landsrådet, som repræsenterer vores 1,8 mio. medlemmer og medejere, og som sætter retningen for Coop.

124 engagerede medlemmer har plads i Coops landsråd og er med til at træffe vigtige beslutninger på vegne af vores andelsfællesskab. Her engagerer de sig i store spørgsmål om sundhed, miljø, fødevaresikkerhed, fremtidens madkultur og ansvarligt forbrug, og de vælger Coops øverste bestyrelse og formand.

Vil du have en plads?

53 pladser i landsrådet er på valg til efteråret, og som medlem af Coop kan du søge om at blive stillet op via din lokale butik. Kontakt bestyrelsen i din SuperBrugsen, Dagli’Brugsen eller Kvickly, hvis du også gerne vil have indflydelse.

Landsrådet samler mange kompetencer

Landsrådet har brug for meget forskellige medlemmer med forskellige kompetencer. Nogle medlemmer har selv siddet i en lokal bestyrelse i Coop. Andre har erfaringer fra erhvervslivet og andre foreninger.

Fælles for dem er, at de brænder for andelstanken og at drive og udvikle ansvarlig forretning, for eksempel inden for økologi, grøn omstilling eller mindre skadelig kemi.

loading.

Hvem vælger Coops landsråd?

Det er bestyrelsen i din lokale butik eller brugsforening, der opstiller kandidater til landsrådsvalget. Bestyrelserne kan hver opstille op til tre kandidater. Det er også de mere end 500 lokale bestyrelser, som kan stemme på de opstillede kandidater.

2018_Aebler_600x400.jpg

Vil du vide mere?

Få mere viden om landsrådets arbejde på Coopforum.dk – hjemmesiden med viden og værktøjer for engagerede medlemsvalgte i Coop.

Find butik