Pernille Bonderup, medlem af Coop og en af ildsjælene bag GUF – Gudumholms Unikke madFællesskab, som lokale borgere driver, og Dagli’Brugsen står bag.
"Gudumholm er en fodboldby. Det er dét, man går til og samles om, men madfællesskabet kan noget andet. Nogle mødes med venner omkring maden, andre tager familien med.
Vi regner med hundrede mennesker hver gang til spisning, og mellem ti og femten frivillige i køkkenet. Det er fire byer og vores lokale brugs, der gik sammen, vi har gjort det fast i godt to år. Vi havde faktisk fællesspisning i forvejen. Men det er noget andet, fordi her i vores madfællesskab kommer alle aldre.
Det fantastiske ved måltidet er, at man får set dem, man ellers ikke får snakket med. Venner og bekendte, som måske var gledet lidt væk fra ens hverdag, og pludseligt samles folk og får venskabet til at blomstre op igen."
Interviewet er fra 2019. De omtalte madfællesskaber blev afholdt før, der blev indført forsamlingsforbud pga. af corona.
Samvær om mad
Mennesker mødes om fællesmåltidet i hele landet. I Coop tager engagerede medlemmer og lokale bestyrelser i SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Kvickly initiativ til Vores Madfællesskab.
Vores Madfællesskab i Coop styrker det lokale sammenhold. I alt har cirka 28.000 mennesker har spist sammen.
Vi spiser sammen
På få år er omkring 70 madfællesskaber opstået i lokale butikker i byer som Virklund ved Silkeborg, Gudumholm i Himmerland, Herfølge på Sjælland og Gedser på Falster.
Her mødes mellem 60 og 135 borgere i alle aldre mødes en helt almindelig aften og spiser god mad sammen.